Gilleleje: Seniorbofællesskab rykker nærmere

12. maj 2019

24 andelsboliger, der skal opføres som seniorbofællesskab, nabo til OK-Fondens friplejehjem, rykker lidt nærmere. Men det går lidt trægt med reservationer. Foreløbig syv har tegnet sig for bolig. 

Andelsboligprojektet skal være fuldtregnet - eller noget nær fuldtegnet ' før det igangsættres, så der arbejdes ihærdigt for at på markedsført det. Derfor benyttede både OK-Fonden og borgere, der allerede har tegnet sig for bolig, lejligheden til at få det frem i lyset, da der søndag var åbent hus i det kommende friplejehjem. Her kunne de to første prøveboliger vises frem, og byggeriet af 72 boliger rykker hastigt frem, så det kan være indflytningsklart til september.

Friplejehjemmet og seniorbofællesskabet er to adskilte projekter, men med naboskabet vil beboerne i bofællesskabet få mulighed for at benytte tilbud i plejehjemmet.

Der bliver tre boligstørrelser i seniorbofællesskabet. Det er boliger på 72 kvadratmeter. Her er der forventet indskud på 635.000 kroner og en månedlig ydelse på 7.300 kroner. Indskuddet er 30 procent af byggesummen. For boliger på 91 kvadratmeter bliver der dermed et indskud på forventet 775.000 kroner og månedlig ydelse på 8.850 kroner. De største boliger på 102 kvadratmeter er der indskud på 870.000 kroner og månedlige ydelse på 9.950 kroner.

1/3

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com