1/2

Gribskov: Seniorprisen til Inger Lundbak

27. september 2019

Inger Lundbak gør en stor indsats for mange ældre i Gribskov Kommune - uden at gøre opmærksom på den gode indsats. Det ligger i hendes DNA at hjælpe andre mennesker, fremhævede udvalgsformand Birgit Roswall, da hun overrakte årets Seniorpris ved 'øFrivillig Fredag i Gribskov Kultursal fredag aften.

Inger Lundbak har altid har været en slider, som har formået at holde gang i andre borgere – og også forstået at motivere andre til at gøre en indsats.

Hun har altid været foreningsmenneske og som om nogen ved, hvad det vil sige at være frivillig foreningsleder. Blandt andet har hun virker i Søborg SGI, men som nu er anerkendt for sit arbejde med Gribskov Kommunes årlige sommerudflugt for ældre, hvor hun lægger et stort arbejde i planlægning og udførsel af de fire dage, hvor omkring 400 ældre er afsted.

Altid en hjælpende hånd for ældre

Inger Lundbak har øje for at give en lille hjælpende hånd for de ældre. Det sker  blandt andet, når hun kører rundt og fylder bilen med ældre, så de kan komme med til forskellige arrangementer – blandt andet spiseaftner i Søborg. Det er dermed hjælp for mange, der ellers har svært ved at komme rundt, kan være en del af fællesskabet, sagde Birgit Roswall i sin tale til prismodtageren.

​Hun har også været med til at hjælpe ældre til at deltage i valghandlingerne ved byråds- og folketingsvalg.

Inger Lundbak har også i en lang årrække være en fast bestanddel af arbejdet i Kræftens Bekæmpelse - også med at tage del i indsamlingerne.

Læs også: Fejret med priser og røde næser

Læs også: Årets Kulturpris til Ram-Huset

Læs også: Frivilligprisen til Familievenner

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com