Håndbold: Skanderborg for tredje gang

13. december 2019

Nordsjælland Håndbolds situation som bundprop i håndboldligaen er forværret dramatisk i ugens løb. Med sejr til Lemvig-Thyborøn på 27-24 hjemme mod Skjern Håndbold, øgede vestjyderne nemlig forspringet til fem points ned til NH, der ikke kunne rette op på det igen ved at vinde ude mod Århus Håndbold, der vandt 30-25. Lørdag b14. december kl. 15.00 kommer Skanderborg på besøg i Hillerød Arena, Royal Stage. Det er tredje opgør i denne sæson mod østjyderne.

NH har seks tilbageværende hjemmekampe, og heraf spilles de fire i den nye Hillerød Arena, Royal Stage. Den første af dem bliver lørdag mod Skanderborg.

Det er ikke just en dans på roser for os for tiden. Vi kæmper med mange ting – dels med at få points, som selvsagt er det altoverskyggende mål, men i lige så høj grad at sætte flere gode sammenhængende minutter sammen, vurderer cheftræner Simon Dahl.

I Århus i tirsdags spillede vi slet ikke så tosset - men vi tillod os, ud over at have ti dårlige minutter i anden halvleg, hvor mange ting ikke gik vores vej, at brænde ti åbne chancer og når vi sammensætter de to ting, så vindes der ikke mange kampe i verdens måske tredjebedste liga, tilføjer han.

 

Skanderborg Håndbold har NH allerede mødt to gange i sæsonen og faktisk spillet to relative gode og tætte kampe mod, men begge gange blev det til nederlag, både i ligaen og pokalturneringen.

 

- Det er en utrolig homogen trup, der har fået banket en bundsolid defensiv op styret af Mathias Smed og med Kristoffer Laursen inde bagved, mens de kreative spiller er blandt andre Morten Balling og Marcus Mørk. 

 

Det bliver en stor opgave for os, men der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi vil kæmpe til sidste sekund, for at få sat point på tavlen, fastslår Simon Dahl.

Ved at løbe tør for points

Nordsjælland Håndbold åbnede sæsonen med kampen i pokalturneringen på hjemmebane mod Skanderborg og tabte i endnu et knebent nederlag med 18-19. Da holdene mødtes i Skanderborg i ligaen endte det med klar Skanderborg-sejr på 29-24, men NH var godt med undervejs i kampen.

 

 Nu kan tredje gang blive lykkens gang for NH. Det er 16. spillerunde og langsomt kan holdet løbe tør for de points, der skal indhentes i forhold til Lemvig-Thyborøn og KIF Kolding. De to hold endte uden points, da de åbnede spillerunden fredag aften. 

 

KIF tabte 24-33 hjemme mod SønderjyskE, mens Lemvig-Thyboøren kom tæt på mod Bjerringbro-Silkeborg men tabte 30-31.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com