Veterantog: Skinnebus Græsted-Hornbæk

28. juni 2019

Traditionen tro kører Nordsjællands Veterantog hver torsdag aften i juli fra Græsted til Hornbæk. Der vil være tid til at gå en tur, enten i Hornbæk eller en tur ned til havnen, før toget returnerer til Græsted kl. 21.12 med stop i Dronningmølle og Gilleleje.

Der er afgang kl. 18.58 fra Græsted med mulighed også for at stige på toget i Gilleleje kl. 19.10 og på Dronningmølle kl. 19.29.

 

Passagererne får mulighed for at opleve en tur gennem en af landets smukkeste strækninger fra den gamle skinnebus. Arrangementet er en perfekt og lidt anderledes ramme til en sommeraften med familien, fremhæver Nordsjællands Veterantog.


Veterantoget fremføres med diesel-veterantog, enten skinnebus LNJ SM13 eller det norske motortog BM86.


Billetter sælges på Græsted Station og i toget. 

Læs også: Veterantog kører langs Nordkysten

1/1

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com