1/1

Søborg: Afslutter koncertrække i kirken

18. august 2019

Musikfestivalen ”Sommerkoncerter i Nordsjælland” fejrer i år 40-års jubilæum. De 13 kirker trækker år efter år fulde huse til koncerterne, og i Søborg Kirke afsluttes der med koncert tirsdag 20. august kl. 20. 

Koncerten med Aleksander Kølbel, der er født i 1984. Han startede med at spille violin som 7-årig og begyndte snart hos Alexandre Zapolski. Han blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2003 hos Serguej Azizjan med Diplomeksamen i 2008.

 

Fra 2005 studerede han to år på Sibelius Akademiet i Helsinki hos A. Melnikov. I 2008 blev han optaget på det verdenskendte Menuhin Academy i Schweiz hvor han studerede tre år.

 

Derigennem blev han medlem af Camerata Lysy og optrådte med selvsamme kammerorkester talrige gange som solist blandt andet i  Basel Konzerthaus og Zürich Tonhalle. Han har siden 2007 studeret privat med den legendariske Moskva-professor Y. Tchougaeva og hendes elev Viktor Tretyakov. 


Som passioneret kammermusiker har han de sidste somre optrådt ved adskillige internationale festivaler bl.a. i  Gstaad, Desenzano, Dubrovnik og Venedig.

Der er gratis adgang.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com