1/1

Gribskov: SOS vil helt frem i bussen

15. august 2018

SOS, Gribskov Byråds nye udvalg for Strategi og Samskabelse vil 'helt frem i bussen', når byrådet tager på budgetseminar på Hotel 'Marselisborg' i Aarhus 23.-24. august.

Vi har besluttet, at SOS skal spille en aktiv rolle under budgetseminariet. Udvalgets medlemmer skal blandt andet spille en rolle i forhold til gruppearbejdet efter professor Eva Sørensens oplæg om samskabelse og i forbindelse med samtaler i bussen på vej hjem, siger udvalgsformand Jesper Behrendorff.

Byrådet har valgt, at årets budgetseminar skal finde sted på Hotel Marselisborg - dog således, at det starter med møde på Rådhuset i Helsinge, før bussen samler medlemmerne og administrations hold op til turen.

Formålet med arbejdet i SOS, der lige har taget hul på mødeaktiviteter, er at finde frem til en fælles forståelse af, hvordan Gribskov kommune skal arbejde med samskabelse i fremtiden.

 

Desuden skal der samles op på de mange ideer og initiativer omkring inddragelse og samskabelse, som byrådet og udvalgene arbejder med for på den måde at sikre, at de enkelte tiltag spiller sammen og hver især understøtter den ønskede udvikling, fremhæver udvalgsformanden.

Foruden Jesper Behrensdorff består SOS af næstformand ​Bo Jul Nielsen samt Sisse Krøll Willemoes, Pernille Søndergaard og Natasha Stenbo Enetoft.

Udvalgets arbejdsområde er at:

  • Samordne de mange nuværende strategier i kommunen så det giver retning for kommunen med sigte mod 2030.

  • Engagere og involvere borgerne i det politiske og finde helt konkrete måder som styrker udvikling af lokaldemokrati.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com