Liga-drama: Stadig chancer for god håndbold-jul

15. december 2018

Et tungt nederlag, 25-26, på straffekast efter tid ude mod Lemvig-Thyborøn sender Nordsjælland Håndbold nær bunden i håndboldligaen - kun med TMS Ringsted under. NH er sunket som  en sten mod truende nedrykning - men der er chance endnu for en rimelig håndbold-jul. Den kan sikres med sejr i pokal-kvartfinalen i Skanderborg onsdag 19. december - og meget vigtigere med sejr  i ligekampen lørdag 22. december i Hillerød mod Aarhus Håndbold.

Kampen i Lemvig tydede ellers flere gange på, at Nordsjælland Håndbold havde godt greb om tingene -. og de to livsvigtige point med flere føringer på tre mål - men det vendte langsomt fra midt i anden halvleg.

Dan Beck Hansen, Johan Meklenborg og Nicolas Lundbye scorede hver hver 6 mål, Lasse Uth og Jesper Dahl hver 2, Carl-Emil Haunstrup, Andreas Nielsen og Aku Kreutzmann hver 1 ml.

Næste gang Nordsjælland Håndbold skal i ilden er på onsdag 19. december, når holdet - og fans - kører til Skanderborg for at spille kvartfinale i Santander Pokalturneringen mod formstærke Skanderborg. Der er arrangeret fanbus,

 

Tidligt på sæsonen ligende det en næsten optimal lodtrækning for NH at få Skanderborg som modstander i kvartfinalen - frem for de formodet tungere hold fra ligaden, men østjyderne har været et af åretsa hold og spiller mod blandt de bedste i ligaen.

Vinder NH denne kamp, står der Santander Final4 på programmet 16. marts og 17. marts i Jyske Bank Boxen, Herning.


Næste og årets sidste ligakamp spilles allerede tre dage efter, idet NH lørdag 22. december kl. 16.00 tager imod Aarhus Håndbold i Frederiksborg Centret i Hillerød.

1/5

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com

Heller ikke 'Muren', Kristian Asmussen, kunne forhindre Lemvig-Thyborøns sejrsmål på straffekast - efter tid.