RAMLØSE

Stafet for Livet aflyses i juni

Styregruppen for Stafet i Livet Gribskov har længe arbejdet med og glædet sig til næste udgave af arrangementet, det var planlagt til lørdag 20. juni og søndag 21. juni i Ramløse.

Men Gribskov-stafetten er blandt 55 arrangementer, Kræftens Bekæmpelse aflyser eller udskyder i juni og august.

Kræftens Bekæmpelse følger myndighedernes anvisninger under Corona-krisen. så større arrangementer ikke kan gennemføres til og med august. Det betyder desværre, at alle 55 stafetter, der skulle afholdes i juni og august, nu bliver udskudt eller aflyst, oplyser frivilligchef Charlotte Gerhauge, der er ked af den udvikling, vi nu er nødt til at forholde os til: 

- Det er trist, at vi nu også er nødt til at aflyse de mange stafetter i juni og august. Frivillige ildsjæle har lagt et stort arbejde og meget energi i at få stafetterne planlagt og gennemført.

 

Men vi skal passe på os selv og hinanden lige nu, og især Fighterne, som vi hylder på for Stafet For Livet, er sårbare, hvis de bliver smittet med Covid-19. Det betyder, at vi må afvente, at myndighederne vurderer, at det igen er sikkert at være i større forsamlinger, før vi kan mødes til Stafet For Livet, siger Charlotte Gerhauge. 

Nogle styregrupper har planer om at gennemføre deres stafet digitalt, hvis den ikke kan holdes som et fysisk møde. Andre har planer om at gennemføre en lysceremoni til efteråret, hvis muligt.

Om der bliver holdt stafetter i september måned vil afhænge af myndighedernes retningslinjer for forsamlinger efter august, tilføjer hun.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com