1/2

Esrum: Storstilet besøgscenter er på vej

30. oktober 2018  

Esrum Kloster og Møllegaard er i fuld gang med at planlægge etableringen af et besøgscenter ved hovedindgangen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Fonden bag klostret har nu fået opbakning i Gribskov Byråds udvalg for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi med tilsagn om støtte til forarbejdet med 530.000 kroner.

Det skal være en helt særlig oplevelse at besøge hovedindgangen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og Esrum Kloster og Møllegaard i Gribskov Kommune.

 

Forundersøgelsen skal blandt andet kortlægge, hvordan et besøgscenter kan se ud, og hvordan det kan integreres i de fredede bygninger.

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi godkendte ansøgningen på udvalgets møde mandag, fortæller formand Morten Ulrik Jørgensen.

- Planerne for besøgscenteret ser rigtig spændende ud. Besøgscenteret skal blandt andet formidle nationalparkens mange unikke naturværdier og gøre besøget i nationalparken til en oplevelse året rundt, siger han.

 

Besøgscenteret vil desuden betyde, at gæster vil opleve én indgang til såvel kloster som nationalpark med mange forskellige aktivitetsmuligheder. Det forhold, at besøgscenteret både omfatter formidlingen af Esrum Kloster og formidlingen omkring Nationalpark Kongernes Nordsjælland er en afgørende styrke, vurderer formanden.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com