Helsinge: Talstærkt til afsked med Hauge

30. december 2019

Menighederne i Helsinge og Valby Kirker deltog talstærkt søndag i sognepræst Helena Hauges afskedsgudstjenester - og der var også stort rykind til efterfølgende sammenkomst i Sognegården i Helsinge, hvor menighedsrådene og provst Finn Edvardsen samt de mange kirkegængere og gæster fra by og land også deltog.

Det er en meget elsket præst, Helsinge-Valby nu har sagt farvel til  med ønsket om alt godt i det nye virke i København. Hun har ikke alene sat stærkt præg på arbejdet i kirke og sogn men også med en aktiv tilgang til aktiviteter i byen, betonede flere talere.

 

Helena Hauge har været præst i Helsinge-Valby i 15 år, og i de seneste tre år har hun været kirkebogsførende sognepræst, da Finn Edvadsen overtog provste-embedet i Frederiksværk Provsti.

 

Allerede til Helligtrekonger, søndag 5. januar er der indsættelses-gudstjeneste kl. 12.00 for Helena Hauge i hendes nye sogn i Davids Kirke, Koldinggade på Østerbro. Efter gudstjenesten er  menighedsrådet vært ved en reception, hvor der bydes velkommen til Helena Hauge som Davids Kirkes nye kirkebogsførende sognepræst.

1/5

1/5

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com