1/1

Græsted: Sundhedshus med 'vand og wellness'

24. januar 2019

Placeringen af Gribskov Kommunes kommende sundhedshus kan ideelt ske i Græsted, hvor der ved en kombination af indholdet i sundhedshuset med 'vand og wellness' også kan blive ekstra dimension til projektet. Det er visionen i Græsted, at svømme-halsgrunden ved Holtvej tæt på Græsted Station dermed kan komme i spil.  

Gribskov Kommune har sat gang i planarbejdet med blandt andet at finde placering til sundhedshuset. Det er ikke nyt, at Græsted bringer sig selv i spil til placeringen af sundhedshus.

 

Det blev rejst kort før valget i 2017, da bestyrelsesmedlem i Græsted Borgerforening, Jacob Vagner Madsen, der også var i rollen som socialdemokratisk byrådskandidat, rejste spørgsmålet overfor panelet, og fik tilslutning til det over det meste af linjen - stærkest fra Bo Jul Nielsen, der nu har plads som viceborgmester for Socialdemokratiet.

 

For Dansk Folkeparti har 'nyttiggørelse' af svømmehalsgrunden også længe højt på dagsordenen:

- Grunden Græsted Syd Station kunne absolut være et godt sted at placere sundhedshuset. Det ligger centralt i kommunen samt tæt på offentlig trafik. både tog og bus. Alt skal ikke kun placeres i Helsinge eller Gilleleje, så vi mener det er ganske fornuftigt at vælge Græsted til det kommende sundhedshus, fastslår DF-gruppeformand Brian Lyck Jørgensen.

Svømmehalsgrunden har ligget urørt, siden det storstillede projekt med svømmehal, klinikker og boliger kuldsejlede. Før det var et privatskoleprojekt ikke blevet realiseret på grunden.

Gribskov Byråd valgte at købe grunden på tvangsaktion for knap fire millioner kroner - men der er problemer forbundet med det. Grunden er umiddelbart værdiløs - idet der er en klausul om, at der før boliger kan realiseres skal etableres svømmefaciliteter. 

Det kan dermed opfyldes ved at sundhedshuset tilføjes varmtvandsbassin, wellness og større eller mindre træningsbassin.

I forarbejdet til sundhedshuset er der lagt vægt på, at det placeres bær gode offentlige transportmidler. Det opfylder både Helsinge, der også er i spil, og Græsted, hvor der er de bedste forbindelse medtog måde mod Gilleleje og Dronningmølle samt mod syd. Dertil er der busterminal med flere linjer - både mod Helsinge og Gilleleje samt andre dele af den østlige del af kommunen.

Læs også: Gang i planer om sundhedshus

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com