1/1

Politik: Susan Kjeldgaard klar til EU-valget

8. september 2018

Susan Kjeldgaard, der lige nøjagtigt ikke opnåede genvalg til Gribskov Byråd, har sat kurs mod nye mål, og hun har fået en stærk placering som nummer fire på Alternativets liste til valget af EU-Parlament næste år. Folketingsmedlem Rasmus Nordqvist bliver Alternativets første EU-spidskandidat.

Foreløbig otte kandidater er placeret på et ekstraordinært landsmøde lørdag, og Gribskov er yderligere repræsenteret med Esben Ingerslev.

- Jeg er vældig godt tilfreds med min placering på listen. Der er sideordnet opstilling, og jeg vil føre en meget energisk valgkamp, så jeg kan blive første suppleant efter Rasmus Nordqvist, som jeg er sikker på, at vi får valgt ind, siger Susan Kjeldgaard.

Jeg glæder mig til at skulle kæmpe for et bedre EU, et mere nærværende, klimavenligt, for dyrevelfærd, fælles migrations og flygtninge politik, fælles løn og arbejdsvilkår, kæmpe for vedvarende energiforsyninger og ikke mindst for et fredsbevarende EU og et EU der er det bedste for verden store mål. Men jeg er klar, tilføjer hun.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com