Fejrer 15 år: Trylleri for børn i Fugleparken

15. august 2018

Søndag 26. august kl. 11.30 holder Fugle-parken 15 års fødselsdag. Det fejres med, at en af Danmarks allerbedste tryllekunstnere for børn, Jungle Jim, kommer med sit magiske univers.

Jungle Jim blev danmarksmester i trylleri for børn i 2014, så publikum, både børn og voksne, kan glæde sig til et forrygende show. I samspil med børnene bliver historier, tricks, jonglering og dyr fra de varme lande blandet til en junglecocktail, der passer til parkens omgivelser med de 2000 eksotiske fugle og andre spændende dyr.

Som med alt andet i Fugleparken er dette show gratis og inkluderet i éntrebilletten, og på dagen vanker der en is til alle børnene.

Jungle Jim begynder sit show kl. 11.30. Men når det er slut, er der et nyt show kl. 12.30, hvor store og små papegøjer giver opvisning i fritflyvning ud over marker og skov i den smukke natur. Kl. 11 og kl.14 kan alle være med til at fodre de farvestrålende bjerglorier. S

 

å der er lagt op til en spændende dag, hvor publikum med fordel kan tage madkurven og termokanden med, opfordrer Frank Friis Nielsen, Fugleparken.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com