Græsted: Ture til halv med pris veterantog

4. juli 2020

Nordsjællands Veterantog har igen grønt lys for kørsel, og dermed tages der fat med de traditionsrige sommertog langs Nordkysten fra Græsted til Grønnehave-Helsingør - og retur - søndag 12. juli, og der er også planlagt kørsel 19. juli og 26. juli.

Det bliver til halv pris - 40 kroner for en enkeltbillet - idet der modtages tilskud fra Kulturministeriet til sommerens kultur-oplevelser.


Der sælges kun enkeltbilletter, og salget foregår online på www.veterantoget.dk

Ønskes returbillet, vælges en returkørsel ved bestillingen.

 

Der er afgang fra Græsted Station kl. 09.55, og der bliver stop i Gilleleje, Dronningmølle, Hornbæk, Hellebæk og Grønnehave med ankomst kl. 11.01.

 

Der køres retur fra Grønnehave kl. 11.58. Der bliver eftermiddagskørsel fra Græsted kl. 13.55 med retur fra Grønnehave kl. 15.58.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com