1/1

Gilleleje: Tværfløjte og klaver i kirken

25. oktober 2019

Gilleleje Kirke inviterer søndag 27. oktober kl. 16.00 til eftermiddagskoncert med Linnéa Villén, tværfløjte, med akkompagnement af kirkens organist, Arne Beck-Larsen, klaver. Der vil være musik af blandt andre Saint-Saëns, Kuhlau, C.P.E. Bach og Frøhlich. Der er gratis adgang.

Linnéa Villén færdiggjorde i 2009 sin kandidat fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Toke Lund Christiansen. I sin studietid har hun været i Lübeck, Paris, München, Berlin og New York for at få undervisning hos nogle af de fremmeste lærer i verden.

 

Hun vandt førstepris i den internationale fløjtekonkurrence 'The winner of Belgrade' for sin fremførelse af et serbisk stykke skrevet af Milana Stojadinovic- Milic for fløjte og klaver.

I 2010 blev hun optaget på solistklassen i København ligeledes ved Toke Lund Christiansen. Hendes debutkoncert fandt sted t i februar 2014 med store roser fra publikum og i udtalelsen fra juryen.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com