Helsinge: Udlejer areal til studie-boliger

12. december 2018  

Gribskov Byråd har banet vej for, at der kan etableres boliger til unge, der søger optagelse på Gribskov Gymnasiums nye nordatlantiske uddannelse. Det kan blive i boligcontainere. 

 

Byrådet har samtidig besluttet, at godkende at frigive en ramme til byggemodning af arealet fra Østergade frem til vejskel. Byggemodningen finansieres af byudviklingsrammen, hvor indtægter og udgifter i forbindelse med udlejningen afholdes, henholdsvis tilfalder rammen, fremgår det af byrådets protokol for det lukkede møde, hvor sagen var til behandling.

Gribskov Gymnasium kan ikke på egen hånd etablere og udleje boligerne og står derfor i kontakt med selskab, der håndterer indretning og placering af studieboliger, 'Arkitekturministeriet' står bag.

Uddannelsen på Gribskov Gymnasium skal efter planerne starte til august 2019 - og den indebærer, at der i 2019, 2020 og 2021 optages elever i respektive 1.G-klasser i Helsinge, mens den resterende del af uddannelsen sker i de øvrige lande, hvor der i overvejende grad ventes privat indkvartering.

Der ventes 20-30 unge på den nye studielinje.

Borgmester-jubel

Det glæder borgmester Anders Gerner Frost, der også er repræsentant for byrådet i Gribskov Gymnasiums bestyrelse:

- Netop hjemkommet fra er godt bestyrelsesmøde på Gribskov Gymnasium. Et fantastisk Gymnasium i Nordsjælland, som hele tiden udvikler sig. Ansøgningsfrist til den nye Nordatlantiske Gymnasieklasse er 1. marts.  Vi er stolte i byrådet over, at der efter sommerferien starter en Nordatlantisk klasse i Gribskov, skriver han i en facebook-opdatering.

Læs også: Mini-studieby ved gymnasium

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com

Det kan blive boliger af denne type, indrettet i containere, Gribskov Byråd vil udleje grundareal til øst for Gribskov Gymnasium for et kortere åremål.