Gribskov: Udvalgsflertal for valg af Simonsen

19. februar 2020

Jørgen Simonsen er tirsdag valgt som næstformand for Gribskov Byråds udvalg for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi. Men ved valget opstod der alligevel ny usikkerhed om konstituerings-aftale, der videreføres uden Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, idet partifrie Betina Sølver ikke stemte sammen med Nytgribskov, Venstre og Socialdemokratiet om det.

Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti, stillede forslag om at vælge Jesper Behrensdorff, C, til at fortsætte på posten, Det fik opbakning fra det konservative medlem, Lars Nielsen, der i øjeblikket vikarierer for Behrensdorff.

Det er reelt udvalgene, der vælger - og afsætter formænd og næstformænd - men valget i blandt KEO, er sket på baggrund af en ny samlet aftale, som gruppeformændene fra Nytgribskov, Venstre Socialdemokratiet samt partifrie Bo Jul Nielsen traf lørdag om fordelingen.

Betina Sølver inviteres også til disse møder, men deltog ikke, og hun følte sig dermed ikke bundet til at støtte valget af Simonsen.

Læs også: Ny politisk kabale gået op

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com