1/1

1/2

  VIL UDVIKLE ERHVERVSPARK 

Da Hilde og Henrik Holm godt to år siden startede Lagerhuset var det tanken, at det skulle være en lille ejendomsinvestering i Henriks Holms ‘gamle’ hjemby Gilleleje, da de købte Fiskerengen 16 for 700.000 kroner. Men nu har de lagt grunden til etablering af en levende erhvervspark i Gilleleje i den tidligere H2O bygning i Stæremosen.

 

Vi er utrolig glade for at vi kan skrive et nyt kapitel i Lagerhusets historie. Vi har købt den ejendom, som er kendt som H2O-bygningen på Stæremosen 11. En bygning som Henrik så i sine ungdomsår bare blive større og større, og betød mere og mere for Gilleleje og dens indbyggere. Bygningen har ligget stille hen de senere år, forklarer parret.

 

Men nu skal der ske forandringer i det store hus på 10.400 kvadratmeter og med tilhørende 37.000 kvadratmeter grund.

Event-hus

Vi forventer også at anvende noget af huset til event-hus, som vil tiltrække aktiviteter til Gribskov og Gilleleje til glæde for både erhverv og indbyggere.

 

Den store ejendom i Stæremosen har haft en meget omtumlet tilværelse i en lang årrække, siden Buksesnedkeren-H2O bukkede under i 2011. Der har blandt andet været lager for Ilse Jacobsens virksomheder.

 

De nye ejere har erhvervet bygningeren fra en kapitalfond, M7 EREIP V DK PropCo 1 K/S, der overtog i starten af 2019 for 12.861.000 kroner. Den blev solgt i 2006 for 75 millioner kroner til HD Ejendomme A/S af Buksesnedkeren, der lejede sig ind efterfølgende.

Ejendommen har været udbudt til 15 millioner kroner.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com