1/1

Gribskov: Under beskyldning for embedsmisbrug

3. august 2019

Gribskov Kommune er i en underskriftindsamling under beskyldning for embedsmisbrug. Dermed bliver den varslede injuriesag fra udvalgsformand Pernille Søndergaard mod politisk debattør Ricky Berner piftet op med en underskriftindsamling, hvor Berner søger støtte til 'Stop for embedsmisbrug i Gribskov Kommune'.

Kender man en folkevalgt kan alt tilsyneladende lade sig gøre, der gives dispensationer til udvalgte byggerier trods det at de strider mod en lokalplan, bevaringsværdige træer fældes, musiksteder etableres uden hensyn til omgivelserne.....

 

Nu må det være nok, vi kræver hæderligheden tilbage i vores kommune, skriver Ricky Berner i baggrunden for den digitale indsamling af underskrifter. Foreløbig er der tilslutning fra 15.

En del af borgerne, der bakker op med deres digitale underskrift, henviser til forskellige oplevelser:

Andreas Behrend, Græsted: Fordi jeg selv ligger i kamp med kommunen som god kender byggerier og efterfølgende kræver det taget ned da de har lavet en fejl.

Anne Skov, Gillelejei har et ulovligt byggeri på Solkrogen .. og dette er erkendt af kommunen, men ingen gør noget ved det.

 

Anders Højdal, Bannebjerg: Det er på tide, der ryddes ud i nepotisme blandt politikkerene i Gribskov.

 

Berit Bach, Gilleleje: Stop de ulovligheder, der findes i Gribskov Kommune og pengegriske politikere og embedsmænd.

Læs også: Anmelder politisk debattør for injurier

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com