1/1

Gilleleje: Vandhuller og redekasser ved golfbane

17. maj 2019

Gilleleje Golfklub har skabt en masse natur på banen med redekasser og vandhuller. Det bliver der lejlighed til at se, når Nationalpark Kongernes Nordsjælland tirsdag 21. maj kl. 15-18 inviterer til det første af syv events i anledning af parkens ét års fødselsdag. 

29. maj 2018 indviede Dronning Margrethe nationalparken. Det skete på engen foran Esrum Kloster på en smuk solskinsdag. I år fejrer nationalparken og kommunerne fødselsdagen sammen, og igen i år vil der være rig mulighed for at opdage nye favoritsteder eller genbesøge nogle af perlerne i nationalparker.

- Vi inviterer alle til at være med til at fejre vores nationalpark. Sammen med kommunerne har vi planlagt syv fantastiske arrangementer, som viser nationalparken frem fra sin bedste side. Der er virkelig sket meget på vores første år. Vi har fået en bestyrelse, et råd og et sekretariat – og som en tidlig fødselsdagsgave har vi fået over 400 ideer til den plan for nationalparken, som vi er i gang med at lave, siger Carl Frederik Bruun, bestyrelsesformand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. 

Konger, orkidéer og havørne

Der bliver mulighed fror at oplev orkidéer og spor efter bæveren på Arrenæs eller at spise pandekager og høre om herregårds-landskabet omkring Krogerup i Humlebæk. Der arrangeres ture  hestevogn i Nejede Vesterskov – hvor der måske vil være mulighed for at se havørnen. Der kan lyttes til fuglene og historien om kongerne ved Esrum Sø eller smag på skovens skatkammer i Egebæksvang.

 

Der er også en  havevandring ved Marienlyst Slot, og  kikkertsafari i Hellebæk Kohave samt til at prøve orienteringsløb ved Anes hus i Hellebæk og golf i Gilleleje Golfklub, som har skabt en masse natur på banen med redekasser og vandhuller.

De syv arrangementer løber af stablen fra tirsdag 21. maj til tirsdag  4. juni. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Tirsdag 21. maj kl. 15-188 kan alle opleve naturen ved Gilleleje Golfklub ved en guidet vandretur til de næsten 100 opsatte redekasser, og der bliver også lejlighed til at prøve at spille golf.

 

Der fortælles også om, hvordan det er at være privat lodsejer i nationalparken. Der bliver serveret kaffe og kage. Mødested er ved Gilleleje Golfklub, Sophienlund Allé 13, Gilleleje.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com