1/2

Store Bededag: Vandring fra kirke til kirke

15. maj 2019

Blistrup og Gilleleje kirker inviterer Store Bededag, fredag 17. maj på en fælles pilgrimsvandring fra Blistrup til Gilleleje. Turen er på en 12 kilometer. Der indledes kl. 09.00 med andagt i Blistrup Kirke, og kl. 15.00 er der gudstjeneste i Gilleleje Kirke.


Andagten i Blistrup er ved sognepræst Tina Buchwald. Der bliver derefter en kort samling over en kop kaffe og en morgenbolle med hjælp af kirkens frivillige. Derpå vandrer vi via Helsingevej og Strandvejen til Gilbjergstien hvor der vil være en kort introduktion om Kierkegaards religiøsitet, og præsterne læser nogle smukke bønner af Kirkegaards egen hånd.

 

Turen fortsætter gennem det gamle Gilleleje op mod kirken. Ved Gilleleje Kirke mødes deltagerne af kirkens frivillige med kaffebord og kage før de fejrer gudstjeneste sammen under sognepræst Ole Buchardt Olesen.

 

Dagen slutter omkring klokken 15. Tilmelding til kordegnen i Gilleleje, Susanne Hansen på telefon 48 30 37 76 eller på HER

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com