Gilleleje: Viser livets blå undertone

11. juli 2020

illedkunstner og forfatter Jørn Henrik Olsen, Gilleleje, har arbejdet målrettet de seneste uger og måneder med at male en række nye værker, og der bliver lejlighed til at opleve malerierne i en udstilling i ‘Luthen’, Vesterbrogade 22, Gilleleje, fra torsdag 23. juli til lørdag 25. juli - alle dage kl. 10-17. Alle interesserede er meget velkomne.

De fleste af malerierne fortolker emner og oplevelser, der møder alle mennesker i den daglige konfrontation med livet og naturen. Fryden og glæden over livet udfordres også af tungere livserfaringer og krævende spændinger. Sidstnævnte kan placeres som en del af livets blå undertone. Det er alt sammen farvelagt og tolket på lærrederne.

Billedkunstneren præsenterer både helt nye og lidt ældre malerier. Det er en salgsudstilling. En del udvalgte malerier sælges til meget lave udsalgspriser.

Der er også mulighed for at købe Jørn Henrik Olsens seneste bogudgivelser med en særlig sommerrabat. Han kan også præsentere den næste udgivelse, der udkommer først på efteråret.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com