1/1

Græsted: Tre vise-venner gæster BLIK

20. september 2018

BLIK Græsted Bibliotek åbner søndag 23. september kl. 15.00 til besøg af Sams Trio, der spiller og synger for første gang i BLIK. Det er Alex Sundstrøm, Solvejg Guldberg og Maibrit Larsen. Der er gratis adgang.

De tre erfarne musikere har mødt hinanden i visemiljøet - blandt andet 'Visens Venner' i Nordsjælland og Helsingør. - og har spillet sammen i mange år og i flere sammenhænge.

De har deltaget i forskellige visetræf i både Danmark, Sverige og Norge og har efterhånden oparbejdet et stort repertoire af nordiske viser.

Trioen har desuden udgivet 2 CD'er, hvor Alex har komponeret musikken til tekster af Tove Ditlevsen, Jeppe Aakjær og flere andre.

Teksterne fortolkes med både lune og poesi af de rutinerede visesangere.

Maibrit og Alex spiller bas og guitar og synger og Solvejg supplerer med sin dybe alt og klemter lidt på triangel og andre instrumenter.

De har sammensat et meget varieret program til denne søndag eftermiddag som de glæder sig til at præsentere.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com