1/1

 GOD OPBAKNING TIL VOLLEY 

Med flot opbakning til forløbig to prøve-træninger midt i ferien, kan Helsinge Volleyballklub blive en realitet om kort tid.  Initiativet til ny klub i Helsinge er taget af en trio med Lasse Ege Hagstrøm i spidsen.

 

Med opbakning fra Helsinge-Hallerne har de fået mulighed for at lave åbne træninger, der i første omgang er for alle over 18 år, men vi hører gerne, hvis der er interesse for børn og unge, oplyser Hagstrøm, der tilføjer at både kvinder og mænd er velkomne.

 

Med de tre træninger ser initiativtageren frem til at kunne tiltrække medlemmer som grundlag for den nye klub, og ved den tredje og sidste træning tirsdag 4. august kl. 17.00-20.00 holdes stiftende generalforsamling.

 

Træningen er i Hal-1. Alle er velkommen til at deltage, og det kræver ikke tidligere erfaring med spillet. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com